Virker CAM FINDER?
CAM FINDER, SPY FINDER og CAM DETECTOR – En lille gadget, med mange navne, som kan finde skjulte kameraer. Men virker de og kan man bruge dem til at sikre sig mod overvågning? SECCON giver dig svaret.
Den er ikke meget større end en tændstikæske – men løfterne om hvad den kan, fylder væsentligt mere. Den har flere navne - SPY FINDER, CAM FINDER og CAM DETECTOR – og er en lille gadget, som kan finde skjulte kameraer.
Metoden er enkel. Man peger de røde diodelamper mod et objekt eller en væg – samtidig med, at man kigger gennem et rødt glas. Sidder der et skjult kamera, så vil kameralinsen reflektere lyset tilbage, så man tydeligt kan se det gennem det røde glas.
Virker i praksis
I SECCON anvender vi CAM FINDER i forbindelse med TSCM/ bug sweep opgaver, og vi har kun gode erfaringer med den. Et godt eksempel på det, var under en træningsøvelse i USA, hvor vi fik til opgave at afsøge et større mødelokale.
Lokalets loft var nedsænket og de nedsænkede loftplader havde som en del af deres oprindelige design hver flere hundrede 3mm små huller i sig, med over hundrede loftplader var der nu mere end 2000 muligheder for hvor et pin hole kamera (2-3mm kameralinse) kunne være gemt, og her benyttede vi en CAM FINDER. På ca. 15 min fandt vi de tre skjulte kameraer der var placeret i loftet. Men da loftet var 4 meter oppe, havde vi med det blotte øje ikke kunnet finde dem, uden at vi fysisk skulle have været oppe under loftet.
Man kan læse om vores træning hos de førende eksperter i USA her
Fordele og ulemper
De klare fordele ved CAM FINDER er, at de fås i mange varianter og koster typisk mellem 50 og 500 kroner, så det er en billig gadget. Den fylder ikke meget, og kan nemt tages med på rejsen, så man hurtigt kan tjekke sit hotelværelse.
Ulemperne er, at CAM FINDER er godt redskab til at starte en gennemsøgning med, eller eksempelvis lige hurtigt se et hotelværelse eller mødelokale igennem. Men CAM FINDER er en lille gadget, og kan ikke bruges i stort omfang, der kræves der bedre apparater.
Endelig kommer nogle CAM FINDERS med RF-scanner indbygget. Disse kan SECCON ikke anbefale. Hvis man er heldig kan de måske lige finde frem til en WIFI-Router, men desværre ikke andet.
Hvis man ønsker at læse mere om hvilket udstyr vi i SECCON bruger til TSCM, kan man gøre dette her
Vil du høre mere om hvad vi kan gøre for jeres virksomhed, kan vi kontaktes på telefon eller gennem vores kontakt formular.
Du kan også tilmelde dig vores eksklusive mail liste, så du altid er opdateret om hvad der sker i ind- og udland her .
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål på telefon 88 72 27 28, eller via denne formularen.
Hvis du ønsker at søge job som vagt eller dørmand. Tryk her