Krisehåndtering - Kurser I Krisehåntering - Presserådgiver - Medietræning

Hvorfor krisehåndtering?

Seccon’s krisehåndtering og presserådgivning klæder din virksomhed på til krisen. For krisen vil opstå før eller siden – det afgørende er – hvordan man agere og håndtere den.

Alle kriser er ens. Det samme gælder alle kritiske historier. De er ens på den måde, at de nærmest opstår på samme måde, og opnår samme form for dækning og interesse fra medierne.

Det der varierer er størrelsen og længden.

Næsten alle kriser og kritiske historier kunne have været forudset. Det kan nogen gange bare først ses tydeligt efter krisen har lagt sig – når man får tændt bagklogskabens ulideligt klare lys.

Et par letgenkendelige eksempler er Jensen’s Bøfhus – som måske skulle have tænkt lidt mere over at tage kampen op over navnet ”Jensen”. Det ville dog ikke være fair, at sige at retssagen bærer hele skylden for bøfhusets nedtur – men det var et af de skub, som sendte bøfhuset ud på sin deroute.

Andet eksempel kunne være ARLA og Muhammedkrisen. ARLA var som sådan helt uforskyldte i krisen og tabet af salg i Mellemøsten – men de landede midt i den og tabte milliarder af kroner. ARLA skulle måske have tænkt mere over, at der kunne opstå problemer som dansk kristent firma i Mellemøsten – særligt med den meget aktive indsats som Danmark bidrog med til flere af krigene i området.

Man kan som virksomhed ikke undgå kriser, shitstorms eller lignende. Det er klart at nogle virksomheder er mere udsatte end andre, ligesom effekten kan være mere voldsom for nogle virksomheder.

Kriser raser som orkaner

Kriser er faktisk som orkaner. Der skal forskellige forhold til, for at de kan opstå. For blot at nævne et par stykker.

Forargelse

Det danske mediebillede er præget af forargelighed. Meget simpelt og forenklet skåret ud i pap, medierne vil gerne forarge sine læsere. Derfor kræves der et eller andet, der kan forarge den menige dansker. Eksempelvis Jensen’s Bøfhus, som vil tage patent på navnet ”Jensen”!

Der er mange områder, der ligger rigtig højt på forargelsesskalaen – og som nærmest altid bliver en krise. Særligt offentlige institutioner er udsatte – men også virksomheder som levere til offentligheden – er lette ofre.

Identifikation

Der er også nødt til at være identifikation for læseren. ”Jensen”-sagen er helt oplagt, alle der hedder ”Jensen” føler sig trådt på. Det handler i bund og grund om, at læseren skal føle: ”Godt det ikke er mig” eller ”Det kan de ikke være bekendt” eller ”Hvis det sker for mig, så…”.

Et eksempel er DSB. Selv om langt de fleste ikke tager toget hver dag – så har alle en holdning, en negativ holdning, til DSB. ”De er altid forsinkede, når man skal bruge dem!”

Timing

Tidspunktet kan også være enormt afgørende for om krise opstår eller ej. Det sker eksempelvis, når et emner dukker op på fx de sociale medier – eller som et udspring af en anden historie. I jagten på at finde andre vinkler kommer man pludselig i søgelyset, og så opstår krisen. Et eksempel er svampesagen fra Haslev, hvor en familie spiser giftige svampe. Medier går stærkt ind i sagen, og ser problemer med tolkebistanden. Det skaber efterfølgende flere andre historier – helt udenom selve historien om familien – men som blive kritiske omkring tolkebistand og problemer med disse.

Politik

Politik er ikke en afgørende faktor. Men i bund og grund, så drømmer alle journalister om at vælte en politiker. Så kan krisen trækkes op på et politisk niveau, så giver det mere næring til den og øge sandsynligheden for at den opstår.

Kendis-faktor

Det spiller også ind, hvor berømt man er. For en virksomhed kan det både være en fordel og en bagdel at være kendt. I en krise, så er det som regel altid en bagdel, for det kan være det afgørende for, om krisen reelt opstår.

Til gengæld findes der muligheder for at bruge kendis-faktoren til hurtigt at komme tilbage på benene igen.

Alle dele er ikke nødvendige, og andre dele kan opstå. Men faktum er, at krisen opstår ikke ud af det blå. Man vil stort set altid kunne se den inden den springer ud i fuld flor.

Derfor er det vigtigt som virksomhed at gøre sig nogle tanker allerede inden man er i krisen. Man kunne se på nogle af de punkter, som danner grundlaget for en krise – hvor står vi der?

Internt kan man også gøre mange ting, for at forudse og forberede sig på en krise. For akkurat som ved en orkan, så styres ødelæggelserne af en kraft man ikke er herre over – men man kan stadig godt smide skodder for sine vinduer og undgå de knuses helt.

Ydelser

Seccon tilbyder rådgivning og hjælp i alle krisens aspekter.

  • Akut Pressehåndtering – Få akut rådgivning midt i krisen eller shitstormen. Få hjælp til taktisk at håndtere presset fra medierne.
  • Kriseberedskab – Få udarbejdet budskaber og talelinjer inden krisen rammer, så virksomheden og medarbejder er bedre forberedte.
  • Medietræning – Få et blik ind i mediernes maskinrum, og lær at tyde et interview, og komme med de rette budskaber, også under pres.
  • Presserådgivning – Få virksomhedens budskab frem, også de positive. Få hjælp til at gøre ”din historie” interessant for medierne.

Spørgsmål til krisehåndtering

1Hvordan opstår en shitstorm ?
Der er mange veje til en shitstorm. De fleste har en opfattelse af, at den ikke kan forudsiges. Men på samme måde som vejrudsigter, der forudsiger storm og sender stormvarsel ud – så er der faktisk mulighed for, at forudsige en shitstorm. Mønsteret for de fleste shitstorme er næsten det samme. Det der er svært at forudsige er størrelsen og varigheden – og om det reelt bliver til mere end bare en shitstorm – men måske mere en shit-orkan! Shitstorm er i dag et velkendt ord – men opstod faktisk først omkring 2010. Kort sagt er det en internet-historie, som vokser med lynets hast og ude af kontrol. Den kan opstå på mange måder og på forskellige platforme. I de seneste år er det dog mest Facebook, som har dannet baggrund for de fleste shitstorme, fordi brugerne frit kan skrive enten på egen væg eller på offentlige vægge – og på den måde skabe opmærksomhed på en kritik. Shitstorme bunder altid i en mere eller mindre saglig kritik – gerne med stor forargelse-faktor. Det der afgør, om Shitstormen opstår er, om kritikken og forargelsen kan skabe en masseidentifikation hos andre brugere. Et helt klassisk eksempel er Jensen’s bøfhus-sagen. Det er ikke første gang en virksomhed beskytter sit virksomhedsnavn – men masseidentifikationen kom, fordi der er mange, som hedder Jensen. I de senere år spiller medierne også ind i omfanget af shitstormen. Der er fra mediernes side skåret gevaldigt i kriterierne for, hvornår noget er en shitstorm. Det er klart, at hvis 100.000 har delt et opslag, at det kan være en mulig nyhed – men der findes også eksempler på, at helt ned til 12 delinger kan blive til en nyhed. Ender shitstormen i nyhedsstrømmen, så kan kritikken tage yderligere til – og skabe en shitorkan. Her skal man tænke i antal mennesker, som ser kritikken/shitstormen. Hvis et opslag er set af 50.000 på Facebook – så gør det en væsentlig forskel, hvis DR pludselig tager den med i Radioavisen og TV-Avisen – for så er der over en million mennesker, som ser den.
2Hvordan undgår man en shitstorm ?
En shitstorm kan forudsiges – men det er omfanget og tidspunktet, som kan være svære at forudsige. Det er akkurat som en almindelig storm. Det kan siges, hvornår den kommer, hvor den er opstået og cirka hvornår den rammer. Men man kan ikke undgå den – det kan man heller ikke med en shitstorm. Man kan kun begrænse den. I de mange tilfælde, hvor en shitstorm har haft store konsekvenser er mønstret altid det samme. Enten har man ikke taget den seriøst – eller man har været ekstrem bange for den, så man har handlet forkert. Det ses oftere og oftere, at det kan svare sig at gå til modangreb, altså at det bedste forsvar er et angreb. Der er flere værktøjer til, hvordan man aktivt går ind i en startende shitstorm og begrænser skaden. Det er i vigtigt, at man agerer hurtigt og effektivt, så man undgår at shitstormen vokser ud af proportioner, og for alvor tilfører skade til virksomheden.
3Hvad gør man når bliver ramt af kritisk presse?
Man skal først og fremmest tage det alvorligt og seriøst, og gerne bede om hjælp, hvis man ikke selv ved, hvad man skal gøre. I dag er presse et meget vidt begreb, og platformene, som kan sprede dårlig og kritisk presse er steget eksplosivt i de senere år. Det samme er nyhedskriterierne. Medierne har slækket gevaldigt på kravene til, hvornår noget er en nyhed og endnu vigtigere en bekræftet nyhed. Medierne bruger slet ikke samme ressourcer til faktatjek og research, som ellers i mange år har været en dyd og et krav til en ordentlig kritisk nyhed. Mediebilledet i Danmark har ændret sig gevaldigt, og betyder at man langt hurtigere kan ende som forsidestof end for blot 10 år siden. Derfor er mulighederne mange for, hvordan man kommer ud af kritisk presse med så begrænset skade som mulig – og Seccon har hele værkstøjskassen til det til enhver form for krise.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål på telefon 88 72 27 28, eller via denne formularen.

Hvis du ønsker at søge job som vagt eller dørmand. Tryk her


Ring 88 72 27 28